Pokal-overblik: Sikker Roskilde-sejr og vaklende B.93
Mandag aften bød på to opgør i Oddset Pokalen, og her sejrede forhåndsfavoritterne fra FC Roskilde mod HIK, mens B.93 på ikke så overbevisende manér sikrede sig avancement mod Danmarksserie-klubben Karlslunde.
Oddset Pokalen blev mandag aften sparket i gang.
To opgør var på menuen. 2. Divisionsklubben HIK tog hjemme imod FC Roskilde, som til dagligt gør sig i NordicBet Ligaen. Derudover stod NordicBet Liga-klubben B.93 over for Karlslunde IF fra Danmarksserien.
Og det blev en aften, hvor forhåndsfavoritterne sejrede.
FC Roskilde triumferede sikkert med 2-0 mod HIK efter to scoringer midt i anden halvleg og er dermed sikkert videre til næste runde af pokalturneringen.
Omvendt besværligt blev det for B.93, som bøvlede en del med at besejre Karlslunde IF.
Først i dommerens tillægstid fik Emeka Nnamani sat bolden i kassen til 1-0 for B.93, som også blev kampens resultat.
Igen i morgen venter en lang række Oddset Pokal-kampe. Her træder klubber som OB, Esbjerg fB og AC Horsens ind i turneringen.
Medie: FCK sælger stor profil til MLS