Officielt: PSG henter portugisisk stjernefrø
Den franske storklub har netop præsenteret indkøbet af Joao Neves, som skifter til klubben fra Benfica.
Joao Neves skifter til Paris Saint-Germain.
Det står klart mandag eftermiddag, hvor klubben netop har offentliggjort nyheden på sin hjemmeside.
Klubben oplyser, at man har købt Joao Neves fri af sin kontrakt i portugisiske Benfica, hvor han trods sine blot 19 år har udviklet sig til en profil.
Og dagens nyhed vækker stor glæde hos PSG-præsidenten, Nasser Al-Khelaifi. Han mener, at klubben netop har sikret sig én af verdens største talenter.
– Vi er glade for at kunne byde Joao Neves velkommen til PSG-familien. Joao er en af de mest talentfulde spillere i Portugal og i verden.
– Han kommer til PSG med stor passion og vilje til at kæmpe for vores trøje, hvilket er, hvad vi forventer af alle vores spillere.
Neves debuterede for Benfica i en alder af blot 17 år, og det unge stjernefrø meldes at have kostet på den gode side af 500 millioner kroner.
Joao Neves noterer sig for 75 kampe for Benficas førstehold med fire mål og tre assists til følge. Samtidig er det allerede blevet til ni portugisiske landskampe.
Det oplyses, at parterne er blevet enig om en femårig aftale, der løber frem til sommeren 2029.
PSG’s krav driller United: Vil have kæmpe beløb for stjerne