LaLiga

Medie: Atlético Madrid tæt på City-angriber for 600 millioner

Atlético Madrid og Manchester City er angiveligt meget tæt på at nå til enighed om en transfer af Julián Álvarez.

Foto: Oli SCARFF / AFP
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Julián Álvarez kan med al sandsynlighed snart kalde sig Atlético Madrid-spiller.

Det skriver flere medier mandag eftermiddag – herunder The Athletic, som kan fortælle, at parterne er meget tæt på at nå til enighed.

Aftalen er dog ikke helt på plads endnu, men i disse timer arbejdes der på at få det sidste på plads. Det drejer sig blandt andet om selve prisen samt betalingsstrukturen i aftalen med Manchester City.

Da Manchester City i sin tid købte den nu 24-årige angriber i argentinske River Plate, betalte klubben omkring 14 millioner pund.

Den pris forventes dog som minimum at blive femdoblet i transferen mellem Atlético Madrid og Manchester City, hvorfor prisen ventes at lande på omkring 70 millioner pund. Det svarer til en pris på 608 millioner danske kroner.

Julián Álvarez skiftede til Manchester City så sent som i sommeren 2022. Siden er det blevet 103 kampe for klubben med 36 mål og 18 assists til følge.

Den nuværende kontrakt mellem parterne står til at udløbe i sommeren 2028.

Det store Haaland-show: City sætter Chelsea på plads

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P