Forlod Arsenal sidste år – hurtig wing skifter til Villarreal
Nicolas Pépé har skrevet under på en kontrakt i Villarreal, oplyser den spanske klub søndag.
Nicolas Pépé er ny mand i Villarreals gule trøje.
Søndag er den 29-årige kantspiller præsenteret i LaLiga-klubben, hvor han har underskrevet en toårig aftale.
Pépé slutter sig til Den Gule Ubåd på en fri transfer, efter han i den seneste sæson var tilknyttet tyrkiske Trabzanspor.
Ivorianske Nicolas Pépé skiftede i 2019 fra franske Lille til den engelske storklub Arsenal FC. Her nåede han 112 kampe med 27 mål til følge.
Pépe skiftede væk fra Arsenal sidste sommer, men efter et år i tyrkisk fodbold – med seks mål og tre oplæg i 23 kampe – er han klar til næste kapitel.
Villarreal sluttede på ottendepladsen i LaLiga i seneste sæson og trænes af Marcelino García Toral.
Første kamp i den nye sæson spilles den 19. august hjemme mod Atletico Madrid.
Braithwaite smuttede gratis: Nu vil han købe klubben