3F Superligaen

Medie: Endnu en spansk klub jagter FCK-stortalent

Orri Óskarsson forlængede forleden sin kontrakt med F.C. København, men interessen for den unge islænding er angiveligt stadig stor i udlandet.

Orri Oskarsson jubler efter sin scoring for FCK mod Lyngby Boldklub i Superligaen.
Foto: Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Tidligt i juni måned bekræftede F.C. København, at man havde modtaget et bud på Orri Óskarsson.

Rygterne gik på daværende tidspunkt på, at buddet skulle være modtaget fra den spanske klub Girona, og at prisen skulle være omkring de 100 millioner kroner.

F.C. København valgte dog at afvise buddet, og få uger efter kunne klubben officielt meddele, at man nu havde forlænget kontrakten med Óskarsson frem til sommeren 2028.

Men trods den nylige kontraktforlængelse er interessen stadig stor for Orri Óskarsson i udlandet.

Transferjournalisten Matteo Moretto kan således fortælle, at også Real Sociedad har fået øjnene op for Orri Óskarsson.

Klubben følger angiveligt Óskarsson tæt. Moretto slår dog fast, at det vil blive en meget kompliceret handel, hvis den skal foregå denne sommer, da Óskarsson som bekendt netop har forlænget sit ophold i den danske hovedstad.

Den blot 19-årige islænding noterer sig for 54 førsteholdskampe for F.C. København. Her er det blevet til 20 mål og otte assists.

Como meldes enige med FCK om Diks – en ting mangler

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P