Medie: De Gea vil kickstarte karrieren – interesse fra Italien
David de Gea har været uden klub siden sommeren 2023, hvor han forlod Manchester United efter 12 sæsoner i klubben. Nu ventes et snarligt comeback, og det kunne meget vel blive i italiensk fodbold.
David de Gea lurer på en tilbagevenden til fodbolden.
Den 33-årige tidligere Manchester United-keeper har været uden kontrakt i et år nu, efter han forlod United i sommeren 2023.
Der har løbende været spekulationer om, hvad fremtiden vil byde på for De Gea, der ad flere omgange er blevet rygtet til klubber i Saudi-Arabien.
Den seneste melding gik dog på, at De Gea var på vej til at sikre sig en kontrakt i italienske Genoa.
Denne handel faldt dog til jorden, hvilke fortsat efterlader den spanske keeper klubløs. Men nu spirer interessen for De Gea angiveligt igen i det italienske.
Således kan The Mirror berette, at italienske Fiorentina overvejer at tilbyde en kontrakt til David de Gea.
Fiorentina er som udgangspunkt en mere pengestærk klub end Genoa, og det skulle netop være økonomien, der stod i vejen for den tidligere omtalte aftale.
Fiorentina meldes altså at kunne toppe Genoas bud, og dermed kunne en kontrakt med De Gea falde på plads inden længe.
Fiorentina har i forvejen den danske keeper, Oliver Christensen, på kontrakt.
Det er dog ikke blevet til mange optrædener for danskeren, siden han skiftede til klubben i 2023, og et De Gea-køb vil formentligt sende ham yderligere ned i keeperhierarkiet i klubben.
Massiv udrensning i Juventus: Otte profiler skal væk