Jesper Sørensen med nyt om skader til Brøndby-profiler
Mathias Kvistgaarden og Jordi Vanlerberghe udgik med skader i Brøndbys sejr over Lyngby. Efter kampen gav Jesper Sørensen sidste nyt.
Brøndby vælter i mål og sejre for tiden. Men også i skader.
Skadeslisten er lang på Vestegnen og søndag blev både Mathias Kvistgaarden og Jordi Vanlerberghe ramt af skader i kampen mod Lyngby.
Jesper Sørensen fortalte efter kampen til Viaplay, at han ikke havde et fuldt overblik, men gav efterfølgende en opdatering på de to Brøndby-profiler.
Hvad skete der med Kvistgaarden og Vanlerberghe?
– Kvistgården fik et tryk ind på ribbenene, hvor han havde lidt svært ved at kunne løbe, udtaler Sørensen.
Kvistgaarden scorede, assisterede og lod sig udskifte inden for kampens første 23 minutter. Kort før pause var det stopperen Jordi Vanlerberghe, som måtte udgå.
– Vanlerberghe kan jeg ikke lige svar på for nuværende. Han så lidt medtaget ud, og jeg håber ikke, at det er så slemt. Men vi må se i morgen, når vi har bedre styr på det, slutter Sørensen.
Til søndagens kamp var både Daniel Wass og Filip Bundgaard tilbage fra skader. Skadeslisten i Brøndby tæller blandt andet Nicolai Vallys, Sean Klaiber og Marko Divkovic.
Brøndby skal i aktion igen på torsdag, hvor Legia Warszawa venter i kvalifikationen til Conference League.
Wass hylder midtbanekollega: Har fundet hinanden godt