3F Superligaen

Jeppe Grønning revser: Smider det væk i første halvleg

Viborg var nede 3-0 ved pausen mod Silkeborg, og selvom de grønblusede fik genvundet lidt af æren i anden halvleg, så er anføreren utilfreds med de manglende point.

Viborgs Jeppe Grønning reducerer til 2-3 på straffespark i 3F Superligakampen mellem Silkeborg IF og Viborg FF på Jysk Park i Silkeborg, søndag den 4. august 2024
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

For tredje kamp i træk indkasserede Viborg tre mål i en kamp i 3F Superligaen.

Søndag gæstede Jakob Poulsens mandskab Silkeborg, og da de første 45 minutter var overstået, stod der 3-0 til Silkeborg på måltavlen.

Viborg FF fik godt nok scoret to gange i starten af anden halvleg, men endte alligevel med at tabe 3-2. Efter kampen var anfører Jeppe Grønning langt fra tilfreds.

– Vi taber, og vi smider det væk i første halvleg.

– Med den start vi får på anden halvleg, er vi lidt ærgrelige over, at vi ikke får noget med. Men når vi kigger på det igen, så kan vi heller ikke forvente at få noget, når vi spiller en første halvleg på den måde, udtaler Grønning til Viaplay efter kampen.

Viborgs Jeppe Grønning reducerer til 2-3 på straffespark i 3F Superligakampen mellem Silkeborg IF og Viborg FF på Jysk Park i Silkeborg, søndag den 4. august 2024
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den dårlige første halvleg til trods fik Viborg genrejst sig i anden halvleg, men anføreren vil ikke høre tale om at have ‘æren i behold’.

– ‘Æren’ er et eller andet sted fuldstændig ligegyldigt i fodbold. Det handler om point, det handler om præstationer. I dag var der for mange ting, der ikke lykkedes, der gjorde, at vi havde svært ved at få point.

– Vi gav os muligheden i anden halvleg, men lige nu er det første halvleg, der fylder noget, slutter Grønning.

Silkeborgs første mål kom efter et fælt drop fra Viborg-keeper Lucas Lund. Se det her:

Video: Lucas Lund med kæmpedrop for Viborg

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P