Bischoff tilfreds med kasse: Knas tørt sparket ind

Clement Bischoff kom på tavlen for Brøndby, da Lyngby blev besejret i 3F Superligaen. Og den unge offensivprofil var ganske tilfreds med sin scoring.

Brøndbys Clement Mutahi Bischoff under superligakampen mellem Lyngby og Brøndby på Lyngby Stadion søndag den 4. august 2024.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Brøndby vandt søndag aften 0-2 på udebane mod Lyngby Boldklub.

Med fra start hos Brøndby-mandskabet var flere unge spillere, blandt andre de to Brøndby Masterclass-talenter Noah Nartey og Clement Bischoff.

Og sidstnævnte gjorde sig bemærket med en kølig scoring til 0-2 i første halvleg, som også blev præget af Jordi Vanlerberghes og Mathias Kvistgaardens skader.

– Jeg synes, vi kommer fint fra start. Det bliver lidt urytmisk i forhold til de to udskiftningerne, vi bliver nødt til at lave. Men ja, hvis vi skal op og spille optimalt, så skal vi være bedre på bolden, udtaler Bischoff til Viaplay.

– I sidste ende præger det også kampen, at vi kommer tidligt foran med to mål, så de skal lidt frem, og vi kan lukrere lidt på omstillinger. Og det er selvfølgelig dejligt at score igen.

Kvistgaarden nåede at assistere Bischoff, som køligt lagde bolden ind bag Jannick Storch i Lyngby-målet.

– Det er noget af det, jeg skal biddrage med som wingback: at komme med i feltet, og finde nogle gode positioner. Det er knastørt sparket ind, så det håber jeg, jeg kan fortsætte med, slutter Bischoff.

Målet var Clement Bischoffs anden scoring i denne sæson i 3F Superliga.

To Brøndby-profiler udgik med skade mod Lyngby

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P