Barca-triumf i afbrudt El Clasico-test
Natten til søndag bød på et storopgør mellem FC Barcelona og Real Madrid. Her trak Barca sig sejrrigt ud i et opgør, der var afbrudt i mere end en time grundet tordenvejr.
Der var bulder og brag, da FC Barcelona og Real Madrid stødte sammen natten til søndag i en træningskamp.
Det gjaldt såvel på banen som hos vejrguderne over Meadowlands Stadium i USA. På banen sejrede FC Barcelona med 2-1 i et opgør, der måtte afbrydes i mere end en time grundet tordenvejr.
Opgøret blev ikke desto mindre spillet færdig. Og her var det FC Barcelona, der kunne strække armene i vejret.
Aftenen vil i særdeleshed blive husket for Pau Victors præstation.
Han stod nemlig bag begge scoringer for FC Barcelona. Det første blev sat ind efter 42 minutters spil på et oplæg fra Robert Lewandowski, mens han også gjorde det til 2-0 efter 54 minutters spil.
Real Madrid fik pyntet på resultatet til allersidst, da Nico Paz fik reduceret på oplæg fra Arda Güler.
Begge mandskaber startede med en lang række unge spillere på banen. Danske Andreas Christensen var også med i Barc-startopstilling. Han fik 45 minutter i benene.
FC Barcelona åbner LaLiga-sæson den 17. august, når klubben gæster Valencia, mens Real Madrid åbner sæsonen med en Super Cup-finale mod Atalanta den 14. august.
Barca bekræfter midtbaneexit – meldes tæt på Girona