Jørgensen er én blandt mange: Altid godt med konkurrence
Der er rift om målmandsposten i Filip Jørgensens nye klub, men ifølge danskeren skader en smule konkurrence ikke.
Filip Jørgensen fik sine første minutter som Chelsea-målmand, da London-klubben slog Club America i en venskabskamp torsdag.
Her erstattede han Chelseas førstekeeper i den forgangne sæson, Robert Sanchez, i pausen.
Meget tyder på, at de to målvogtere kommer til at kæmpe om pladsen mellem stængerne den kommende sæson, mens Djordje Petrovic og Marcus Bettinelli også hungrer efter spilletid.
Men den danske keeper er ikke bange for lidt modstand.
– Konkurrence er altid godt. Jeg er kommet her for at konkurrere mod ham (Sanchez, red.), og det er selvfølgelig op til træneren, hvem der spiller.
– Så jeg vil gøre mit bedste hver dag til træning, og i sidste ende er det træneren, som afgør, hvem der spiller, siger Filip Jørgensen til Chelseas egne kanaler.
Selvom de kæmper mod hinanden om spilletiden, fortæller Jørgensen, at Robert Sanchez har taget rigtig godt imod ham.
– For at være ærlig arbejder alle godt med mig. Også Robert – han lader til at være en rigtig god fyr, en god træner. Jeg tror, det vil blive en sund og god konkurrence, tilføjer Filip Jørgensen.
Chelsea har udover Jørgensen og Sanchez også Bettinelli og de unge keepere Lucas Bergström og Eddie Beach med på opstartsturen til USA, mens Petrovic venter hjemme i England.
Danskeren og resten af Chelsea-mandskabet har tre træningskampe tilbage mod henholdsvis Manchester City, Real Madrid og Inter, inden Premier League-sæsonen løber af stablen.
Jørgensen om konkurrenten i Chelsea: Har fulgt hamDet gør den for Chelseas vedkommende søndag den 18. august, hvor Manchester City lægger vejen forbi Stamford Bridge.