Premier League

‘Jobbe’ har genfundet glæden ved fodbold: Svært i Napoli

Jesper Lindstrøm fik lørdag sin uofficielle debut for Everton, hvor han blandt andet lynede et frispark i kassen, og han føler sig allerede meget hjemme i klubben.

Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Jobbe-feberen har ramt Merseyside.

Lørdag fik Jesper Lindstrøm sin uofficielle debut for Everton, da Brøndby-darlingen brillerede i testkampen mod Preston North End.

Se målet: Lindstrøm scorer drømmekasse i Everton-debut

Her scorede Jobbe et fabelagtigt frisparksdrøn, og efter kampen var glæden tydeligt at spore.

Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

– Jeg nyder virkelig at være her 100 procent. Som jeg sagde til min agent, så føles det bare så naturligt. Det føles som om, at jeg har været her i seks måneder.

– Alle tager sig så godt af mig, alle er så gode til at kommunikere og har været fantastiske overfor mig. Jeg er meget glad.

– Jeg har det rigtig godt. Jeg havde det svært i Napoli, men nu er det rart at være her, og jeg føler, at jeg har fået glæden ved fodbold tilbage. Jeg nyder holdet, gutterne og træningen. Det er fantastisk, fortæller Lindstrøm til Everton TV.

I første omgang er det dog kun på lånt tid, at den tidligere Brøndby-stjerne skal tørne ud for The Toffees.

Dog har Everton en købsoption i lejeaftalen, som kan ske at gøre opholdet permanent.

Du kan se Lindstrøms smukke frisparksscoring lige her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P