Premier League

Den næste Mainoo: Ten Hag udpeger venstreback

Den til tider pressede Manchester United-træner Erik ten Hag ser et stort talent i Harry Amass, som har været med på holdets træningstur i USA denne sommer.

Erik ten Hag på sidelinjen for Manchester United i FA Cup-semifinalen imod Coventry City.
Foto: Glyn KIRK / AFP

Manchester United har deres problemer på venstrebacken.

Luke Shaw døjer ofte med skader, og hollænderen Tyrell Malacia har længe været ude af kamptruppen med en mystisk skade.

Det åbner for, at klubbens bare 17-årige Harry Amass kan lave en ‘Kobbie Mainoo’ og bryde igennem på Erik ten Hags mandskab.

Det fortæller United-træneren selv.

– Amass har ikke lang vej i øjeblikket. Hvis vi træner ham godt, kan det være, at han kan være klar om tre måneders tid.

– Lige nu og her skal han dog udvikle nogle af de kompetencer, det kræver at spille for Manchester United, siger den hollandske United-træner ifølge The Guardian.

Unge Kobbie Mainoo viste vejen for Amass i seneste Premier League-sæson. Midtbanespilleren fik sin fulde Premier League-debut mod Everton i november-måned. Og siden så han sig ikke tilbage.

Den 19-årige englænder blev fast inventar på Uniteds midtbane, og han gjorde det så godt, at Gareth Southgate tog ham med i truppen til EM i Tyskland.

Så der er en mulighed for Amass for at gøre det samme på Old Trafford. Erik ten Hag fortæller, at venstrebacken har et stort talent.

– Det kan gå meget stærkt, og det bliver spændende at se, om han ender med at gøre det samme, siger han.

Manchester United spiller sidste kamp på deres træningstur i USA natten til søndag. Det er imod ærkerivalen Liverpool.

Bayern-back meldes tæt på Manchester United

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P