
Rösler vild med Mortensen: Stadig ligaens bedste i feltet
Patrick Mortensen har været udsat for kritik, men fredag bombede han på ny. Rösler har stadig stor tror på AGF-anføreren.

Patrick Mortensen jagtede sit første scoring i sæsonen, da Sønderjyske gæstede Ceres Park fredag aften.
Og den 34-årige angriber kunne notere sig for ikke bare sit første, men også andet sæsonmål, da AGF vandt med 4-0.
AGF-anføreren har ellers været udsat for kritik for sine præstationer i indledningen af sæsonen, men AGF’s cheftræner har stadig stor tro på Patrick Mortensen.
– Jeg var selv angriber, og jeg har været igennem langt være situationer, end den ‘Patty’ har været igennem. Jeg ved, ‘Patty’ lever og ånder for mål.
– Han har været kritiseret, men han er en mand, han er vores anfører, han er vores leder, og han kan håndtere det. Intet problem, udtaler Rösler til Viaplay.

Patrick Mortensen scorede både på en friløber og på et hovedstød fredag aften. Han er ingen hurtigløber, fortæller Rösler, men i boksen, er han uovertruffen.
– Når vi får skabt momentum, og får sendt en masse indlæg i boksen, så er Patrick stadig ligaens bedste boksangriber i feltet.
– Når man ser, hvor mange mål han har scoret, siden jeg kom til, er der ingen i nærheden af hans niveau i forhold til, at han nu har scoret 32 mål på to år, lyder det fra Rösler.
Se hele interviewet med AGF’s cheftræner øverst i artiklen.
