2. Division

Ophævede kontrakten torsdag – præsenteret i ny klub fredag

Christian Hørby fik torsdag ophævet sin kontrakt i Hobro IK. Fredag er han nu blevet præsenteret i en ny klub.

Christian Hørby skifter hjem til Thisted FC.
Foto: Rasmus Lykke

Torsdag annoncerede Hobro IK, at man var nået til enighed med Christian Hørby om at ophæve kontrakten.

Det skyldes i høj grad, at den 23-årige midtbanespiller havde et ønske om at finde et sted, hvor der var bedre udsigt til kontinuerlig spilletid.

Det sted har han nu fundet.

I hvert fald oplyser Thisted FC, at man har hentet Christian Hørby hjem.

Midtbanespilleren tørnede også ud for 2. divisionsklubben fra 2021 til 2023, inden han skiftede til Hobro IK.

I Thisted er man overbevist om, at man har hentet en stor kapacitet tilbage til klubben.

– Christian er for os en fantastisk spiller at få ind i truppen. Trods hans unge alder, har han store lederegenskaber og erfaring fra en højere hylde i Hobro, og han vil derfor naturligt bidrage meget til vores unge trup.

– Derudover er han en spiller, som passer perfekt ind i vores måde at spille fodbold på. Så da vi fik muligheden for at få tilknytte Hørby, var vi ikke et sekund i tvivl om, at den mulighed skulle jagtes.

– Heldigvis har vi en masse sponsorer, som bakker op om Thisted FC – og uden dem ville det ikke have været muligt, siger Daniel Kristensen, cheftræner i Thisted FC, til klubbens egen hjemmeside.

Christian Hørby er blevet udstyret med en aftale af et enkelt års varighed i sin ‘nye’ klub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P