Officielt: Rangers forlænger med cheftræneren
Den skotske storklub Rangers FC kan fredag formiddag fortælle, at man har forlænget kontrakten med klubbens cheftræner, Philippe Clement.
Rangers FC forlænger med cheftræner Philippe Clement.
Det står klart fredag eftermiddag, hvor klubben kan fortælle, at man har forlænget samarbejdet, så det gælder frem til sommeren 2028.
Clement skiftede til Rangers FC fra Monaco i oktober 2023, og det første år i klubben har været succesfuldt, og netop derfor giver forlængelsen god mening, siger Clement, som er blevet ‘forelsket i klubben.
– Jeg er blevet forelsket i klubben, i fansene, stadionet og i byen. Jeg ser et kæmpe potentiale, og nu skal vi gøre klubben bedre og stærkere i alle afdelinger. Det er vores mål, og det er vi alle virkelig på linje med, lyder det fra Clement selv.
Formanden i Ranger FC glæder sig også over forlængelsen med Clement. Han ser gode perspektiver i udviklingen under Clement.
– Som jeg antydede i mit nylige RangersTV-interview, havde Philippe og jeg en vidtrækkende samtale i slutningen af maj. Vores fælles ambition var klar: genopbygningen af Rangers FC’s førstehold på lang sigt såvel som på kort sigt. På det møde gav vi hånd på den nye kontrakt, og bestyrelsen glæder sig over, at formaliteterne nu er afsluttet.
I sin første tid som Rangers-cheftræner har Philippe Clement stået i spidsen for klubben i 43 kampe.
Her har han hentet et pointsnit på 2,26 point per kamp. Det har blandt andet ført til triumf i den skotske ligacup, mens det blev til sølvmedaljer i den skotske liga i den seneste sæson.
Foruden Rangers FC har Philippe Clement også erfaring som cheftræner i Monaco, Club Brugge, KRC Genk og Waasland-Beveren.