Officielt: Arsenal-darling skifter til Fulham
Emile Smith-Rowe vinker farvel til Arsenal og skal nu i stedet forsøge at få gang i karrieren i Fulham.
En synd og en skam – og hvad kunne det dog ikke være blevet til?
Det må være følelsen, som de fleste Arsenal-fans står tilbage med, når man kigger Emile Smith Rowes karriere igennem.
Efter at have prøvet – og været tæt på – at få sit gennembrud i Arsenal ad flere omgange, er den skadesplagede offensivspiller nu draget videre i karrieren.
Emile Smith Rowe skal dog ikke for langt væk fra sin barndomsklub.
Således rykker han blot fra den nordlige del af London til den vestlige del af den engelske hovedstad, hvor han fremover skal iføre sig Fulhams farver.
Her har han skrevet under på en aftale frem til sommeren 2029. Klubben har en option på at forlænge aftalen med yderligere et år.
Den 24-årige englænder nåede – trods sin unge alder, skader og lejeophold, at notere sig for 115 kampe for Arsenals førstehold.
Det kastede 18 scoringer og 13 oplæg af sig.