Premier League

Moyes fortryder United: Min tid der var en fiasko

David Moyes fortryder særligt én ting i sin karriere; nemlig hans tid i Manchester United, hvor han tog over efter den legendariske Sir Alex Ferguson.

David Moyes skuler rundt iført sit West Ham-tøj
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

David Moyes har en lang og flot trænerkarriere bag sig.

Aktuelt står han dog uden job, efter han tidligere denne sommer afbrød samarbejdet med West Ham.

Det er dog ikke afslutningen på samarbejdet med West Ham, der er den 61-årige managers største fortrydelse i karrieren.

Det er i stedet hans tid i Manchester United.

Jobbet hos De Røde Djævle endte som alt andet end en succes for David Moyes, da han i 2013 skulle udfylde fodboldens måske allerstørste sko efter den legendariske Sir Alex Ferguson.

– Min tid i Manchester United var en fiasko. Hvis jeg fortryder noget i min karriere, så er det at tage et af fodboldens største jobs og ikke være i stand til at få det til at fungere.

– Når jeg skal på pension, så vil det altid være det, jeg fortryder allermest.

– Det var virkelig svært for mig, da jeg mistede jobbet i Manchester United. Der kom så mange historier, som ikke var sande – og jeg kunne intet gøre for at stoppe det, siger David Moyes i podcasten Up Front.

David Moyes nåede 10 måneder og 51 kampe i spidsen for Manchester United, inden han i sommeren 2014 fik sparket.

Siden har en lang række efterfølgere lidt samme skæbne i den engelske storklub, som lige nu er under ledelse af hollandske Erik ten Hag.

Iskold Højlund: I Skandinavien kaldes det sommer

 

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P