3F Superligaen

Randers-boss om AGF-rygter: Ingen bud på Enggård

Mads Enggaard er et af Randers FC’s allervarmeste salgsobjekter, men klubbens sportsdirektør fortæller, at der er ikke er landet nogle bud. Heller ikke fra AGF.

Vejle Boldklubs Tyrese Francois mod Randers FC's Mads Enggård i superligakampen mellem Randers FC og Vejle Boldklub på Cepheus Park i Randers, lørdag den 25. maj 2024
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

– Kom til AGF

– Klar til ‘De Hviie’

– Kom du bare til Aarhus GF!

Kommentarerne har været mange på Mads Enggårds Instagram-profil de seneste dage fra håbefulde AGF-fans, som vil have midtbanetalentet til Aarhus.

Den talentfulde Randers-midtbane er et af de varmeste salgemner ikke bare i Kronjylland, men i 3F Superliga.

Men for at der skal være en transfer, kræver det, at der lander et bud på den unge spiller. Og dem har der ikke været nogle af, fortæller Randers FC’s sportsdirektør.

Heller ikke fra AGF, lyder det fra Søren Pedersen om det 20-årige stortalent.

– Nej, det har de ikke. Der er ikke nogen konkrete tilbud på mit bord. Der er rigtig meget interesse, og han er også dygtig og har gjort det rigtig godt, så jeg kan godt forstå den interesse, der er.

– Men nu er der jo heldigvis en måned tilbage af transfervinduet, og jeg er helt sikker på, at der også kommer konkrete bud på ham, udtaler Søren Pedersen til TV 2.

Ifølge mediet koster Mads Enggård omkring 26 millioner kroner, men selvom der ikke er landet nogle bud endnu, så kan han være på vej væk.

Mads Enggård fik debut i Randers FC i 2020, og han er i dag noteret for 64 kampe på det kronjyske førstehold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P