3F Superligaen

Officielt: Lyngby sender midtstopper til Esbjerg

Johan Meyer tager resten af sæsonen i Esbjerg fB, som har hentet Lyngby-stopperen på en lejeaftale.

Foto: Lyngby Boldklub

Ganske som Campo tidligere torsdag kunne erfare, fortsætter Johan Meyer sin udvikling i Esbjerg fB.

Således oplyser Lyngby Boldklub, at man har udlejet den unge midtstopper til NordicBet Liga-klubben.

Lejeaftalen gælder for resten af indeværende sæson.

Årsagen bag lejeopholdet er, at Johan Meyer har udsigt til mere kontinuerlig spilletid i Esbjerg.

– Johan er et stort talent, og han har gennemgået en rigtig god udvikling i sin tid i Lyngby Boldklub. Han kom i foråret tættere og tættere på førsteholdet, og det lå derfor heller ikke i kortene, at han skulle udlejes i denne sæson.

– Da muligheden opstod for ham i Esbjerg, gav det dog i sidste ende rigtig god mening, at han kan få en masse spilletid på et stærkt Esbjerg-mandskab.

– Vi tror fortsat meget på Johan, og vi glæder os til at følge ham i Esbjerg. Jeg er overbevist om, at det kommende års tid kommer til at gavne ham, og at vi ser ham i en endnu stærkere udgave, når han kommer retur, siger Nicas Kjeldsen, fodboldchef i Lyngby Boldklub.

Den 20-årige midtstopper har en fortid som ungdomsspiller i FC Nordsjælland.

Han skiftede til Lyngby Boldklub i sommeren 2023.

Hans aftale med den kongeblå superligaklub strækker sig frem til sommeren 2027.

Opdateres…

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P