Premier League

Officielt: Crystal Palace henter rutineret Marseille-angriber

Crystal Palace har torsdag aften offentliggjort, at de henter en ny angriber i franske Marseille.

Ismaïla Sarr er ny Crystal Palace-angriber. Det meddeler klubben torsdag aften.

26-årige Sarr kommer til Premier League-klubben fra Olympique Marseille.

Ismaila Sarr har skrevet under på en femårig kontrakt hos Crystal Palace. Sarr var i den forgangne sæson med til at spille Marseille hele vejen til Europa Leagues semifinaler.

– Jeg er rigtig glad for at være her, fordi Crystal Palace er en fantastisk klub. Tak til træneren og sportsdirektøren – de fortalte mig om deres projekt, og jeg takkede ja, fordi det er et godt projekt.

– Jeg kommer til at arbejde hårdt på og uden for banen for holdet og også for fansene, lyder det fra den nye Crystal Palace-angriber.

Han har tidligere spillet i Watford, med hvem han også har spillet i Premier League, så han har masser af erfaring fra de bedste engelske rækker.

Sarr og Watford spillede nemlig på første klasse i sæsonerne 2019/20 og 2020/21, hvor den senegalesiske angriber lavede henholdsvis fem mål og fire oplæg og fem mål og to oplæg.

Sarr skiftede sidste sommer til Olympique Marseille, hvor han scorede tre mål og lavede fire oplæg i Ligue 1. Han startede sin karriere i Frankrig, hvor han først var i Metz og siden var omkring Rennes før sit skifte til Watford.

Du kan se Ismaïla Sarrs mål fra hans sidste ophold i Premier League her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P