Hobro og Hørby ophæver kontrakten
Hobro IK og Christian Hørby er nået til enighed om at ophæve aftalen med hinanden.
Christian Hørby fortsætter karrieren andetsteds.
Således oplyser Hobro IK torsdag, at man er blevet enig med midtbanespilleren om at ophæve kontrakten.
Det afbrudte samarbejde sker med øjeblikkelig virkning.
Årsagen bag er, at 23-årige Hørby har et ønske om at finde et sted, hvor der er bedre udsigt til spilletid.
Aftalen mellem parterne stod til at løbe ud næste sommer.
Christian Hørby kom til Hobro IK fra Thisted FC sidste sommer. Inden da var han også i Hobro.
I alt står han noteret for 35 kampe for Hobro IK’s førstehold.