NordicBet Ligaen

Akman i Sønderjyske: Et mål at få mere spilletid

Sønderjyske har torsdag præsenteret Hamza Akman, og den tyrkiske offensivspiller glæder sig over skiftet til den danske klub.

Foto: Sønderjyske Fodbold

Hamza Akman har aldrig spillet andre steder end i Galatasaray.

Men torsdag er den 19-årige offensivsspiller præsenteret i Sønderjyske, hvor han har underskrevet en treårig kontrakt.

Dermed starter jagten på førsteholdsfodbold for Akman, som nåede tre kampe på Galatasarays førstehold.

– Jeg er meget glad for at have skrevet kontrakt med Sønderjyske Fodbold. Det er en klub med et spændende projekt, og jeg føler, det er et godt sted at være, når jeg skal tage de næste skridt i min karriere.

– Jeg fik ikke meget spilletid på førsteholdet i Galatasaray, så det er mit mål, at jeg får mere spilletid her, og forhåbentligt kan jeg være med til at hjælpe holdet med at indfri klubbens ambitioner, udtaler Amran til klubbens hjemmeside.

Foto: Sønderjyske Fodbold

Den 19-årige tyrker fortæller, at Sønderjyske har en attraktiv spillestil, og så forklarer han lidt om, hvad han er for en type spiller.

– Jeg kan godt lide at drible og udfordre på modstanderens banehalvdel. Det er en klub, hvor mange unge spillere får chancen, og jeg håber også, at jeg kan udvikle mig godt her, slutter Hamza Akman.

Sønderjyske møder AGF fredag aften i Aarhus. Kampen fløjtes op klokken 19 og kan ses på TV3 Sport.

Officielt: Sønderjyske henter Galatasaray-talent

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P