Steve McClaren ny landstræner for ‘Reggae Boyz’
Den tidligere engelske landstræner Steve McClaren er onsdag præsenteret som ny landtræner for Jamaica.
Steve McClaren forlader rollen som teknisk træner i Manchester United for at hellige sig landstrænergerningen i Jamaica.
Det står klart onsdag aften, hvor fodboldforbundet fra det caribiske land har præsenteret den 63-årige englænder som ny landstræner.
McClaren har en lang karriere bag sig i spidsen for en lang række europæiske klubber, og fra august 2006 til november 2007 stod han i spidsen for det engelske landshold.
McClaren overtager det jamaicanske landshold efter islandske Heimir Hallgrimsson, som i sidste måned blev præsenteret som landstræner i Irland.
‘The Reggae Boyz’, som Jamaicas landshold også kaldes, ligger nummer 59 på FIFA’s verdensrangliste, og klubben spiller under CONCACAF’s faner.
Jamaica råder blandt andet over West Ham-stjernen Michael Antonio, Brentford-stopperen Ethan Pinnock og den tidligere Leiceister-spiller Demarai Gray.
Steve McClaren forlader Manchester United, hvor han også var assistent under Sir Alex Ferguson i 142 kampe fra 1999 til 2021.