3F Superligaen

Sønderjyske-angriber: Glæder mig selvfølgelig til FCK

Sønderjyskes Kristall Máni Ingason glæder sig til det snarlige møde med F.C. København, som han selv har en fortid hos.

Kristall Máni Ingason ærgrer sig efter nederlaget mod Silkeborg IF.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I vinteren 2018 tog en dengang meget ung Kristall Máni Ingason turen fra Island til København.

Her blev han indlemmet i F.C. Københavns ungdomssystem, men et gennembrud på førsteholdet blev det ikke til.

I stedet gik turen forbi først islandske Vikingur og dernæst norske Rosenborg, inden han i sommeren 2023 fandt vej til Sønderjyske.

Her var den 22-årige offensivspiller i seneste sæson med til at sikre klubben oprykning til 3F Superligaen, hvor han nu kan se frem til at møde den klub, som i sin tid hentede ham til landet.

– I min ungdom spillede jeg for F.C. København, så jeg glæder mig selvfølgelig til at spille imod dem.

– Det er den kamp, jeg ser mest frem til. Jeg har ikke tænkt så meget over det, men det er umiddelbart det eneste hold, som jeg ser frem til at møde, siger Kristall Máni Ingason til Campo og fortæller videre, at han er gode venner med flere af de islandske spillere i FCK.

Det første møde mellem Sønderjyske og FCK lurer lige om hjørnet, når den danske hovedstadsklub gæster Haderslev den 11. august.

Inden da skal Kristall Máni Ingason og holdkammeraterne i Sønderjyske dog lige et smut til Aarhus fredag, hvor AGF venter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P