Serie A

Officielt: Roma snupper stortalent i Juve

Tirsdag aften har Juventus vinket farvel til den purunge argentiner Matias Soulé, som i stedet fortsætter karrieren i AS Roma.

Foto: AS Roma
Denne historie udkom først på campo.dk

AS Roma har handlet hos ingen ringere end Juventus.

Tirsdag aften har begge klubber nemlig bekræftet, at den 21-årige argentiner, Matias Soulé, skifter til den italienske hovedstad.

Klubben oplyser ikke, hvor lang en kontrakt den unge kantspiller har skrevet under på.

Foto: AS Roma

Dog mener Fabrizio Romano at vide, at Soulé har skrevet under på en femårig aftale.

Derudover skulle romerne have punget stort ud for den unge argentiner.

Angiveligt kan hele transferen ende med at koste Roma 30 millioner euro, hvilket svarer til cirka 223 millioner kroner, hvis visse præstationsbetingede klausuler indfries.

I den forgangne sæson var Soulé udlånt til Frosinone, som endte med at rykke ned i Serie B. Her blev det til 39 optrædener, 11 scoringer og tre oplæg.

For Juventus blev det aldrig til mere end 21 optrædener for førsteholdet, hvor den nyslåede Roma-spiller bidrog med én enkelt scoring.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P