
Medie: Liverpool har udset sig hollænder
Liverpool har angiveligt rettet blikket mod den hollandske Æresdivision i jagten på forstærkning.

Liverpools nye manager, Arne Slot, har et yderst godt kendskab til Æresdivisionen i hjemlandet.
Den bruger han nu til at kigge i retning af en af sine tidligere modstandere i den bedste hollandske række.
I hvert fald skriver fanmediet Anfield Watch samt The Guardian-journalisten Jacque Talbot, at Liverpool har udset sig PSV’s Joey Veerman som et potentielt transfermål.
Den 25-årige midtbanespiller har tilbragt de seneste to sæsoner i PSV, mens Arne Slot har stået i spidsen for konkurrenten Feyenoord.
Senest fik Joey Veerman også spilletid i samtlige af Hollands kampe ved EM-slutrunden.
Han bliver beskrevet som en af – hvis ikke den – bedste spiller i Æresdivisionen i seneste sæson og gør sig som 6’er på banen.
Det vides ikke, hvor meget PSV vil have for sin guldfugl.