Bundesligaen

Medie: Hollandstjerne afviser Bayern – vil blive hos rival

Bayern München har længe været meldt interesseret i RB Leipzigs midtbanestjerne, men nu skriver tysk medie, at Bayern er blevet afvist.

Xavi Simons med hænderne ude
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Xavi Simons har været meldt på vej til Bayern München gennem længere tid, men det ser nu ud til at falde i vasken.

For ifølge tysk Sky Sports har den 21-årige hollænder afvist Bayerns tilnærmelser for i stedet at tage et mere hos ligarivalen RB Leipzig.

Simons er ejet af Paris Saint-German, men han har i den seneste sæson tørnet ud for Leipzig på en lejekontrakt. Og der ønsker han at fortsætte.

Avisen skriver, at den 21-årige hollænder vælger RB Leipzig over Bayern, da han er sikret en fast rolle på holdet i Leipzig.

Her er der igen tale om en lejeaftale, og de sidste detaljer er ved at blive færdiggjort, inden der skrives under, meddeler avisen.

Aftalen bliver med udløb til næste sommer, og Simons kan derfor se frem til at lægge yderligere på sin kamptotal, som lige nu lyder på 43 kampe, 10 mål og 15 assists.

Simons var med Holland til EM, hvor semifinalen blev endestationen efter nederlag til England.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P