
Medie: Engelsk storklub i kontakt med Chiesas agent
En engelsk storklub har set sig varme på Juventus-stjernen Federico Chiesa, og angiveligt er der kontakt til spillerens agent.

Federico Chiesa ligner en mand, der er på vej væk fra Juventus.
Således kan Premier League snart blive en stjerne rigere.
I hvert fald skulle Tottenham være ude efter den italienske landsholdsspiller, hvis kontrakt udløber næste sommer.

Da aftalen med Juventus snart udløber har klubben også planer om at få nogle penge for EM-vinderen fra 2021.
Således har Tottenham angiveligt taget kontakt til den 26-årige kantspillers agent, Fali Ramadani, dog er der endnu ingen konkrete forhandlinger.
Det skriver den tyske journalist Florian Plettenberg.

Federico Chiesa har spillet for Juventus siden 2020, hvor han kom til fra Fiorentina.
Siden er det blevet til 131 optrædener, 32 scoringer og 23 oplæg.