Bundesligaen

Har snydt PSG: Dortmund mangler at sende bud afsted

Borussia Dortmund har overhalet Paris Saint-Germain i kampen om at sikre sig 20-årige Rayan Cherki. Men tyskerne har ikke sendt et bud afsted til Lyon, og det begynder at irritere franskmændene skriver medie.

Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

PSG og Olympique Lyon var egentlig blevet enige om en transfer, der skulle sende Rayan Cherki til den franske hovedstad.

Men Borussia Dortmund er smuttet ind fra højre og har overtalt Cherki til, at han skal skifte til den tyske Bundesliga i stedet. Alt det skriver L’Equipe.

Problemet for Dortmund er dog, at de er nødt til at sælge spillere, før de kan købe, skriver mediet.

Og det risikerer at spænde ben for Die Schwarzgelben, for Lyon er angiveligt ved at løbe tør for tålmodighed.

Franskmændene mener, at Bundesliga-klubben har gjort regning uden vært. Og ifølge L’Equipe kan Lyon finde på at tage sagen til FIFA med et erstatningskrav, hvis de ikke ender med at få solgt Cherki i dette vindue.

Ifølge det franske medie skulle Dortmunds sportsdirektør Lars Ricken fortsat være tryg ved situationen og tror på, at der kommer en løsning.

Agent tordner mod klubben: Dortmund-sensation vil væk

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P