Premier League

Eriksen vil blive ved så længe som muligt – lige nu

Christian Eriksen fortæller blandt andet, at han har det godt i Manchester United, som ikke har bedt ham om at finde en ny klub. Men der er heller ikke dialog om en forlængelse af den nuværende aftale.

Christian Eriksen i kamp for Danmark mod Tyskland ved EM 2024.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen er ved at nå den fodboldalder, hvor sidste salgsdato er ved at nærme sig.

Men Manchester United-spilleren håber, at han har flere år på topniveau foran sig. Det fortæller han i et interview med The Guardian.

– Lige nu vil jeg sige ja til at blive ved på topniveau så længe som muligt. Men det kan være, mit mindset er helt anderledes om tre års tid, siger han og fortsætter.

– Der kommer et tidspunkt, hvor spilletiden bliver mindre. Og jeg bliver ikke yngre, men det er ikke sådan, det føles lige nu, siger han til mediet.

Christian Eriksen er blevet overhalet i Uniteds midtbanehierarki. Unge Kobbie Mainoo har været med til at skubbe den rutinerede dansker længere ned af Ten Hags liste over foretrukne centrale midtbanespillere.

Derudover er der en større oprydning i gang hos den engelske storklub. Og det kan begrænse adgangen til spilletid yderligere.

Læg dertil at fynboens kontrakt udløber næste sommer, og så er der en kombination, som dufter af et snarligt exit.

Men Eriksen har ikke hørt, at han er uønsket på Old Trafford.

– Jeg er ikke blevet bedt om at skifte. Jeg har heller ikke hørt noget om en mulig forlængelse.

– Jeg har det godt, og min familie har det godt med at bo i Manchester, og United er en dejlig klub, siger han til The Guardian.

Christian Eriksen har spillet i United siden 2022. Inden da var han i Brentford og før det, har han tørnet ud for Tottenham, Ajax og Inter.

Medie: Danskerlejr vil hente Eriksen – han er åben for idéen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P