Bundesligaen

Sort uheld: Ny Bayern-spiller brækker foden i testkamp

I begyndelsen af måneden blev Hiroki Itō præsenteret som ny spiller i Bayern München – nu har han brækket sin ene fod.

Hiroki Ito under en træning i Bayern München.
Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix

Som tilfældet stort set altid er, så går ordene “skader” og “dårlig timing” hånd i hånd.

Men for Hiroki Itō er søndagens pille nok alligevel lidt ekstra svær at sluge.

Den japanske midtstopper foretog nemlig tidligere på måneden sit største skifte i karrieren, da han forlod VfB Stuttgart til fordel for Bayern München.

Her har hans håb utvivlsomt været at bruge preseason på at spille sig på holdet, men den opgave er nu blevet umuliggjort.

Således brækkede han tidligere søndag foden i en testkamp mod det lavere rangerende hold Düren.

Det bekræfter Bayern-boss Max Eberl overfor Bild-journalisten Michel Schröer.

– Hans fod er brækket. Han kommer til at være ude i lang tid, lyder den nedslående melding.

Bayern München blev forud for Hiroki Itōs skade meldt meget interesseret i at hente Jonathan Tah i Bayer Leverkusen. Den interesse er formentlig ikke dalet i forbindelsen med den 25-årige japaners skade.

Testkampen mellem Bayern München og Düren endte 1-1.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P