Neestrup om Delaneys mål: Fysisk pragtpræstation
Thomas Delaney fik søndag aften comeback for FC København, og her fik han en nøglerolle i løvernes sejr over AGF.
Thomas Delaney er tilbage i FC København.
Og hvilket comeback! Den danske landsholdsspiller afgjorde med sit 3-2-mål FC Københavns kamp mod AGF søndag aften.
FC København-cheftræner Jacob Neestrup var efter kampen i studiet hos Viaplay, og her lagde han ikke fingrene imellem i sin beskrivelse af Delaney.
– Det er en fysisk pragtpræstation at score det mål. Det ør du ikke uden en enorm vilje eller uden en enorm “den bold skal jeg bare først på.” Jeg synes den situation symboliserer meget godt, hvad Thomas kan bidrage med i med- og modgang.
Se hele interviewet med Jacob Neestrup i afspilleren øverst i artiklen.
Thomas Delaney har nu spillet 173 Superliga-kampe for FC København og scoret 20 Superliga-mål.