Officielt: PL-nedrykker gafler ombejlet britisk talent
Sheffield United har netop bekræftet, at klubben har skrevet under med Harrison Burrows, der blev årets spiller i League 1 sidste sæson.
Når man rykker ud af Premier League, er det ikke længere lige så nemt at handle fra den øverste hylde.
Ikke desto mindre har nedrykkerne fra Sheffield United netop sikret sig et stort talent fra det engelske ligasystem.
Klubben fra det nordlige England har nemlig skrevet under på en fireårig kontrakt med Harrison Burrows, der blev kåret til League 1s bedste spiller i den forgangne sæson, hvor han var involveret i hele 30 mål.
Dermed skrev den 22-årige Peterborough spiller sig ind på transferblokken i mange klubber, men i sidste ende er det altså Sheffield United, der er endt med at løbe med hans underskrift.