B.93 henter sæsonens første sejr ude mod oprykker
B.93 fik lørdag hentet sig tre point og sejr da, da oprykkeren FC Roskilde tog imod Østerbro-klubben.
Efter en pointdeler i første runde fik B.93 lørdag sin første sejr i denne sæson.
Det gjorde klubben fra Østerbro, da oprykkeren FC Roskilde hjemme bød op til dans.
Det sjællandske opgør endte med cifrene 1-2 til gæsterne.
Opgøret var kun seks minutter gammelt, da Osman Addo bragte gæsterne i front.
Allerede fem minutter senere fik Roni Arabaci dog bragt balance i regnskabet, da han scorede til 1-1.
Første halvleg havde dog mere at byde på, og kort før pausen fik Fisnik Isaki bragt B.93 foran på ny.
Med en målløs anden halvleg blev pausestillingen ved slutfløjt forvandlet til et resultat, og B.93 kan dermed rejse hjem med en sejr og tre point i bagagen.
Østerbro-klubben har nu hentet fire point i sine første to kampe i NordicBet Ligaen i denne sæson.
Anderledes skidt er FC Roskilde kommet fra land. Oprykkerne har fortsat nul point efter sine første to kampe i landets næstbedste række.
Du kan se kampens højdepunkter i videoen øverst i artiklen