Premier League

Uro i Lindstrøms nye klub: For risky for potentiel køber

I sidste uge kollapsede et salg af Everton. Blandt andet på grund af et lån Premier League-klubben har fået af en anden tidligere potentiel køber.

Evertons hjemmebane Goodison Park i Liverpool.
Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix

I sidste uge bekræftede Everton, at et potentielt salg af klubben var kollapset.

Friedkin Group besluttede at droppe købet, efter de havde lavet en længere analyse af klubbens og dets aktiver.

Derfor er det fortsat Blue Heavens Holdings under ledelse af Farhad Moshiri, som ejer Everton, som befinder sig på usikkert farvand.

Ifølge BBC kom Friedkin Group frem til, at en overtagelse af Premier League-klubben ville være for risky.

Mediet skriver, at den store stopklods er en sag, som involverer en tidligere potentiel køber – 777 Partners.

I forbindelse med deres forhandlinger med de nuværende Everton-ejere bevilligede 777 et lån på 200 millioner pund til klubben. Det er lidt mere end halvanden milliarder danske kroner.

Der er ikke noget problem med afbetalingen af det beløb, og lånet er straight forward. 777 Partners har ingen indflydelse i Everton, efter at deres mulige opkøb også strandede.

Problemet er, skriver BBC, at fonden og medejer Josh Wander står over for et sagsanlæg i USA. En långiver har i maj anklaget 777 for bedrageri i en civilsag.

Det er endnu uvist, hvor længe den sag kører. Og de mulige konsekvenser af dette er en for stor udfordring for Friedkin Group i forhold til et køb.

BBC skriver, at fonden vil vende tilbage til forhandlingsbordet med de nuværende Everton-ejere, hvis der imod forventning skulle falde en hurtig afgørelse uden nogle appeller.

Everton fik i seneste sæson fratrukket otte point på grund af økonomiske problemer. De sluttede sæsonen som nummer 15.

Everton har fulgt Lindstrøm længe: Har mange kvaliteter

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P