
Officielt: Serra er endeligt på plads i Tyskland
Nu er de sidste detaljer på plads. Janni Serra skal i den kommende sæson spille for 1. FC Nürnberg.

Foto: Lars Jacobsen
Janni Serra bliver udlejet til 1. FC Nürnberg for hele 2024-2025-sæsonen.
Det bekræfter AGF et par dage efter, de oplyste, at Serra var på vej til Tyskland for at få de sidste kommaer på plads i lejeaftalen.
Janni Serra skiftede til AGF sidste sommer på en permanent aftale fra Arminia Bielefeld. Han har siden scoret tre mål i 25 kampe for De Hvi’e.
