
Officielt: Lindstrøm skal spille Premier League
Jesper Lindstrøm vinker farvel til det sydlige Italien og fortsætter i stedet karrieren i Everton. I første omgang på en lejeaftale. Det bekræfter englænderne fredag.

Jesper Lindstrøm er skiftet til Premier League og Everton.
Det bekræfter Merseyside-klubben på sin hjemmeside og X. I første omgang er der tale om en lejeaftale, der gælder det næste år. Og så er der en mulighed i aftalen for, at den kan gøres permanent.
Lindstrøm skiftede til Napoli sidste sommer, men det er aldrig blevet den store succes.
Til Evertons hjemmeside fortæller den tidligere Brøndby-mand.
– Det er fantastisk at skulle repræsentere Everton. Det er en stor klub med stor historie.
– Der er et stort stadion, og faciliteterne er også rigtig gode. Det føles som et godt match, siger han.
