
Sørensen efter gigasejr: 6-0, det må vi ikke sætte over styr
Jesper Sørensen lagde ikke fingrene imellem, efter Brøndby IF torsdag aften vandt den første af to Europa Conference League-kvalifikationskampe 6-0. Cheftræneren føler sig meget sikker på en samlet sejr.

Brøndby IF sejrede torsdag aften hele 6-0, da den første af to Europa Conference League-kampe mod Llapi fra Kosovo.

Det skaber selvsagt et glimrende udgangspunkt for ‘Vestegns-klubben’ forud for returopgøret i Kosovo.
Og de gode chancer for avancement var da også noget, som cheftræner, Jesper Sørensen, var ganske ærlig omkring i et interview med Viaplay efter kampen.
– Vi har spillet to kampe nu, og vi har scoret ni mål, og det er en masse forskellige spillere, der er kommet på tavlen, så det er rigtig dejligt, starter Sørensen i interviewet.
Det er vel nærmest et avancement til næste runde? Spørger Viaplay-journalisten.
– Jaja, alt andet ville være mærkeligt at stå og sige – det vil være utroværdigt. Vi ved, at vi skal ned og spille en kamp, og vi skal også tage den alvorligt. Men 6-0, det må vi ikke sætte over styr, lød det fra selvsikre Sørensen.

Havde du foretrukket en sværere modstander? Fortsætter Viaplay-journalisten.
– Den bliver let, fordi vi holder tempoet i spillet, for hvis vi ikke gør det, så bliver den ikke let. Det her fik vi heldigvis til at se nemt ud, det behøver det ikke nødvendigvis at være, det har vi set masser af eksempler på, lød det fra Sørensen.
En af de spillere, der kom på tavlen var den unge Noah Nartey. Han satte ligeledes ord på præstationen – det kan du læse mere om her:
