NordicBet Ligaen

Rieper vælger spilletid i Fredericia alle ugens dage

Frederik Rieper har skiftet en tilværelse i Silkeborg IF ud med FC Fredericia i NordicBet Ligaen. En beslutning han på ingen måde fortryder.

Foto: Allan Hvid
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Frederik Rieper kører lidt længere mod sydøst, når han møder ind på arbejdet, end han gjorde før sommerferien.

Den 25-årige forsvarsspiller er startet i FC Fredericia, efter et halvt år i Superliga-klubben Silkeborg IF.

Det er et skridt ned i niveau, men Rieper er langt mere interesseret i at spille fodboldkampe end at kigge på dem, som for det meste var tilfældet i SIF. Det fortæller han til Campo.

– Jeg vil ti gange hellere rende rundt her og spille hver weekend end at sidde på bænken og få hver femte-tiende kamp i Superligaen.

– Jeg vælger det her alle ugens dage, siger han.

Den 25-årige forsvarsspiller er taget til NordicBet Liga-klubben med en forventning og ambition om, at han skal bruge sine kvaliteter til at hjælpe mandskabet.

Det er noget, han har haft gode snakke med trænerteamet under ledelse af cheftræner Michael Hansen om.

– De vil gerne se, at jeg tager ansvar, at jeg kommunikerer, bruger mine lederskaber og guider holdet.

– Det er en af de kvaliteter, jeg har, når vi spiller 11 mod 11: Jeg står nede bagved, har overblikket og hjælper holdkammeraterne. Det er noget, jeg stræber efter, siger han.

Ifølge den tidligere Silkeborg-spiller passer spillestilen i Fredericia godt med den, han har været vant til i tidligere klubber. Og det kan han også bruge til sin egen udvikling.

– Jeg er kommet fra Aarhus Fremad og Silkeborg, som gerne vil spille fodbold. Det betyder en del, at det også er i den retning, de gerne vil spille her i Fredericia.

– Det betyder noget, at man kan udvikle sig videre i den retning, man har lagt nogle lag på løbende, siger han.

FC Fredericia startede den nye sæson ud med at vinde hele 3-1 på udebane mod storsatsende AC Horsens.

Foto: Allan Hvid

Rieper håber, at han og holdet kan bruge den nye sæson på netop dét – at drille de større klubber.

– Vi skal prøve at skabe en sæson som sidste år. Prøve at se, om vi kan være med i toppen og prøve at drille nogle af de store, siger han.

FC Fredericia sluttede sidste NordicBet Liga-sæson som nummer fire.

Se hele Campos interview med Frederik Rieper øverst i artiklen.

Kyniske Fredericia moser Horsens i anden halvleg

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P