NordicBet Ligaen

Officielt: Hobro henter keeper med SL-kampe i Sønderjyske

Jonas Dakir skifter fra Sønderjyske til Hobro IK, meddeler den nordjyske klub torsdag aften.

Jonas Dakir poserer foran Hobros logo
Foto: Hobro IK

Jonas Dakir er ny mand i målet hos NordicBet Ligaklubben Hobro IK.

Torsdag aften er den 27-årige keeper præsenteret i det nordjyske, hvor han har underskrevet en treårig kontrakt.

Dakir kommer fra Sønderjyske, hvor han har været siden sidste sommer. Efter i enighed at have ophævet samarbejdet i Haderslev tidligere på dagen, er han nu ny mand på DS Arena, og det glæder teknisk chef i Hobro, Lars Justesen.

– Jonas er en stor og stærk målmand, der samtidig er reaktionsstærk på stregen. Han er en målmand vi kender godt, og som vi har mødt flere gange. Med tilgangen af Jonas styrker vi vores målmandsteam og øger samtidig konkurrencen i truppen.

– Det glæder mig, at vi nu har to så dygtige målmænd, der skal tage kampen op om spilletid og jeg forventer at de både presser samt supplerer hinanden, udtaler Justesen.

Jonas Dakir poserer foran Hobros logo
Foto: Hobro IK

Dakir træder ind i målmandsteamet, som også Andreas Søndergaard er en del af. Dakir glæder sig til at blive en del af truppen i Hobro.

– Efter en spillemæssig svær tid for mig det seneste år er jeg nu klar til en ny udfordring og her virker Hobro IK som det helt rigtige match for mig.

– Jeg har hørt fra flere at Hobro IK er et rigtig godt sted at være og jeg kan godt lide det potentiale, der er i klubben, hvor jeg glæder mig til at blive en del af en spændende trup, udtaler Dakir.

Dakir er noteret for fem kampe på Randers FC’s førstehold. Han har desuden været i FC Midtjylland og Hillerød.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P