Premier League

Så kom det første bud: Chelsea vil have Jørgensen

Premier League-klubben har sendt deres indledende bud afsted til Villareal i forsøget på at hente Filip Jørgensen. Det skriver Fabrizio Romano.

Filip Jørgensen under en kamp for Villarreal.
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Chelsea vil meget gerne hente danske Filip Jørgensen til engelsk fodbold.

Og nu har Premier League-storklubben sendt deres første bud afsted. Det skriver den italienske journalist Fabrizio Romano på X.

Ifølge Romano lyder budet, som er blevet sendt afstedt til Villareal, på 20 millioner euro. Godt 150 millioner danske kroner.

Udviklingen sker få dage efter, det kom frem, Chelsea var interesseret i danskeren. Det var også Romano, som kunne melde det.

Journalisten skriver, at der har været dialog mellem Chelsea og spillerens lejr, og at Jørgensen er åben for skiftet.

Filip Jørgensen er angiveligt ikke den eneste danske keeper på Chelseas liste. Også den tidligere Brøndby-mand Mads Hermansen tiltrækker interesse fra englænderne.

Men det første bud er altså sendt afsted til Filip Jørgensens arbejdsgiver ifølge den troværdige italienske journalist.

Medie: Chelsea har to danske keepere i kikkerten

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P