Medie: Filip Jørgensen er tæt på Chelsea-skifte
Nu er det ikke langt fra, at den er på plads. Filip Jørgensen er tæt på at kunne kalde sig Chelsea-spiller, skriver The Athletic.
Chelsea er tæt på at være nået til enighed med spanske Villareal om en handel, der skal sende danske Filip Jørgensen til Premier League.
Det skriver det troværdige medie The Athletic onsdag eftermiddag.
Den 22-årige danske keeper har også haft interesse fra franske Marseille, men fransk fodbold har kun været andenprioritet, skriver mediet.
The Athletic skriver, at klubberne er enige om en tranfersum, som ligger på omkring 20 millioner euro. Godt 150 millioner danske kroner.
Det var det bud, som englænderene ifølge Fabrizio Romano sendte afsted tidligere.
Det er ikke meget mere end en måned siden, at Filip Jørgensen underskrev en ny femårig kontrakt med LaLiga-klubben Villareal.
Mulig Jørgensen-konkurrent i Chelsea: Vil være førstevalg