Premier League

Medie: Eriksens tidligere klub banker på

Ajax har efter sigende et ønske om at tilknytte Christian Eriksen denne sommer.

Christian Eriksen i kamp for Danmark mod Tyskland ved EM 2024.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Tirsdag forlød det, at Manchester United vil overveje eventuelle bud på Christian Eriksen.

Onsdag kan det meget vel vise sig at blive aktuelt.

I hvert fald skriver transferjournalisten Sam C, der også er ansat ved fanmediet The United Stand, at Ajax har en drøm om at hente den danske kreatør ‘hjem’ til den hollandske hovedstad.

Ajax skulle dog være mest interesseret i at leje Christian Eriksen, mens Manchester United helst vil sælge danskeren – eventuelt gennem en lejeaftale med en indskrevet købsobligation.

Samtidig skulle den hollandske storklub være nødsaget til at sælge nogle spillere først, inden Christian Eriksen kan blive en realitet.

Den 32-årige midtbanekreatør tog tilbage i 2009 skiftet fra OB til Ajax, inden han fire og et halvt år senere blev solgt til Tottenham.

Han nåede imponerende 163 kampe med 32 scoringer og 65 oplæg til følge i sin tid i klubben.

Hans kontrakt i Manchester United står til at løbe ud næste sommer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P