3F Superligaen

Ung debutant jubler: Det er på Danmarks bedste hold

Den bare 18-årige angriber Amin Chiakha kunne mandag aften glæde sig over sin debut for FC København i Superligaen.

FCK forlænger med Amin Chiakha.
Foto: FCK.dk

Amin Chiakha fik et lille kvarter på banen mod Lyngby Boldklub mandag aften.

Det var den bare 18-årige angribers første minutter i FC Københavns hvide bluse. Og efterfølgende var glæden naturligvis stor hos talentet.

– Der er ikke rigtigt noget, som kan sammenlignes med det her, siger han til FCK’s egen hjemmeside om debuten.

Og Chiakhas begejstring fortsætter. For han mener ikke, at det er en hvilken som helst dansk fodboldklub, han for første gang optrådte for.

– Det er ikke bare FCK’s, men Danmarks bedste hold.

– Man når ikke at tænke så meget, når man går ind på banen. Jeg tror man tænker mere over det, når man løber og varmer op på baglinjen, siger han om tankerne, han havde før sin indskiftning.

FCK var på det tidspunkt foran med 2-0, så en sejr lå og lurede. Men der var fortsat arbejde, der skulle gøres ifølge den unge angriber.

– De skabte lidt til sidst, men vi kunne også have scoret et mål, og jeg kunne også have været lidt mere afgørende, siger han.

Amin Chiakha har mulighed for at få sin anden kamp for FCK allerede torsdag aften. Her spiller Løverne Conference League-kvalifikation mod FCB Magpies.

Det er i den første af to kvalifikationskampe. Den spilles i Gibraltar med returopgør i København ugen efter-

Tre nye FCK’ere får debut i sæsonåbneren

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P