Skotsk Fodbold

O’Riley tiltrækker stor interesse: Rodgers er afslappet

Brendan Rodgers virker ikke til at være påvirket af, at der er flere klubber, som rigtig godt kunne tænke sig at gafle en af Celtics helt store profiler.

Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er stor rift om den danske midtbanespiller Matt O’Riley.

Celtic-spilleren er en stor profil i den skotske storklub, og når man er det, er der naturlig interesse fra andre, større klubber.

Det fortæller klubbens manager Brendan Rodgers, som forholder sig afslappet til situationen.

– Jeg har ingen opdatering. Jeg er meget afslappet omkring det.

– Du så ham i kampen den anden aften. Han arbejder rigtig godt og er meget fokuseret, siger han ifølge Sky Sports den unge dansker og interessen.

Det er blandt andet de italienske Europa League-vindere Atalanta, som arbejder hårdt på at hente O’Riley, men de har endnu ikke sendt et tilfredsstillende tilbud afsted.

Også storklubben Liverpool skulle følge med på sidelinjen, men midt i virakken står Rodgers altså roligt fast. Og han roser den danske midtbanespiller.

– Det er klart, når du er en virkelig god spiller – og især en ung spiller – som er så professionel, som han er: Så kommer han til at tiltrække sig opmærksomhed, siger han.

O’Riley har i alt spillet 121 kampe for Celtic. Han har scoret 27 gange og lavet 34 oplæg. Han har tørnet ud for klubben siden 2022. Inden da spillede han i MK Dons.

Medie: Premier League-gigant holder øje med O’Riley

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P