NordicBet Ligaen

Officielt: Høgh skriver kontrakt med Hvidovre

NordicBet Liga-klubben bekræfter, at de har skrevet kontrakt med Frederik Høgh. Dermed er et transferdrama nu endeligt slut.

Foto: Hvidovre Fodbold

Frederik Høgh er nu endeligt på plads i Hvidovre Fodbold.

Campo erfarede det tidligere tirsdag, og nu gør NordicBet Liga-klubben det samme på sin hjemmeside. Hvidovre skriver, at Høgh får en kontrakt på to og et halvt år i klubben.

Som Campo også kunne bekræfte tidligere på dagen.

Aftalen kommer på plads efter et mindre drama, hvor FC Roskilde troede, de var på vej til at hente den tidligere Aarhus Fremad-bomber.

Men ind fra højre kom Hvidovre altså og hijackede den handel. Det er de glade hos Superliga-nedrykkerne.

– Vi har skrevet med ham, fordi han er en kapacitet og en målscorer, som vi har været i dialog med over en længere periode, siger sportschef Peter Lassen til klubbens hjemmeside.

Om transferkampen med FC Roskilde, siger Peter Lassen:

– Jeg ved godt, at Roskilde også var tæt på ham, og jeg har det fint med Anders Theil. Men jeg er glad for, at Frederik Høgh valgte os i sidste ende, siger han.

Frederik Høgh træner med i Hvidovre for første gang onsdag, og han har mulighed for debut fredag aften mod Kolding IF.

Medie: Hvidovre IF forpurrer Høgh-skifte til oprykker

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P