Medie: Palace nærmer sig Olise-afløser
Ismaila Sarr nærmer sig et skifte tilbage til Premier League. Denne gang kan arbejdsgiveren meget vel blive Crystal Palace ifølge The Athletic.
Ismaila Sarr har tidligere drevet gæk med forsvarere i Premier League.
Og nu kan Sarr være på vej tilbage til den bedste engelske række, skriver The Athletic. Ifølge mediet er Crystal Palace blevet enige med den 26-årige senegaleser om de personlige vilkår.
Endnu mangler Palace dog at blive enige med Sarrs franske klub Marseille.
Det bliver der arbejdet på, skriver The Athletic, som melder, at klubberne i øjeblikket er et stykke fra hinanden.
Crystal Palace er på markedet efter en afløser for profilen Michael Olise, som tidligere på sommeren skiftede til tyske Bayern München.
Sarr har tidligere spillet i Watford, hvor han over to Premier League-sæsoner har spillet 50 kampe og scoret ti mål.
Nej tak, Palace: United og Arsenal lune på Palace-stjerne