Champions League

Malmö sejrede snildt i CL-kval mod færøske fanfavoritter

Malmö spillede tirsdag aften den første af to Champions League-kvalifikationskampe mod Klaksvik. Her vandt svenskerne overbevisende.

Foto: Oscar Olsson/TT/Ritzau Scanpix

Klaksvik blev lidt af en fanfavorit sidste år, da det færøske mandskab ganske overraskende nåede rigtig langt i Europa Conference League-kvalifikationen.

Igen i år er det færøske mandskab en del af europæisk kvalifikationsspil, men denne gang er det i Champions League, hvorfor de tirsdag aften tørnede sammen med Malmö FF.

Og her måtte de færøske underdogs se sig slået. Ret markant.

Malmö havde nemlig ingen problemer med at tøjle det færøske mandskab, og til pausen var de forsvarende svenske mestre foran hele 3-0.

Anden halvleg blev en anelse mere jævnbyrdig, da Klaksvik fik reduceret.

Til allersidst kom danske Søren Rieks så på tavlen, da han lukkede og slukkede med sin scoring til 4-1, hvilket også blev kampens endelige resultat.

Dermed har svenskerne et markant bedre udgangspunkt til returen på Færøerne.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P