Officielt: Tobias Thomsen på plads i Portugal
Efter at have udmærket sig som Hvidovre IF’s topscorer i seneste sæson, er Tobias Thomsen nu skiftet til portugisisk fodbold.
União Torreense har fået sig endnu en dansker.
Således bekræfter den portugisiske klub mandag, at man har hentet Tobias Thomsen.
Den tidligere Hvidovre IF-angriber skifter til klubben på en fri transfer.
Som Campo tidligere mandag kunne erfare, er der tale om en aftale af et enkelt års varighed mellem Tobias Thomsen og União Torreense, der holder til i den næstbedste portugisiske række.
Campo erfarer dog, at hvis man lykkes med at rykke op i denne sæson, så er der en option på at forlænge Tobias Thomsens aftale med et år yderligere.
Den 31-årige angriber står i alt noteret for 43 scoringer og 18 assists i Hvidovre IF, hvor han nåede hele 124 kampe.
I seneste sæson blev han topscorer med otte mål.
Ung dansk keeper præsenteret i portugisisk klub